Anmeldelser – Klienterne siger…

17.09.21

Fandt hendes egen vej

Vi havde udfordringer med begyndende vægtforøgelse og øget inaktivitet hos vores teenagedatter. Da efterskolelivet startede blev udfordringerne svære at håndtere for hende og os. Efter flere mislykkedes forsøg på at hjælpe og vejlede i forhold til kost og motion, søgte vi hjælp ift. kost og motion hos kostvejleder Pia Crone. Vi havde et succesfuldt forløb, hvor vores datter, igennem samtaler med Pia, fandt hendes vej til selv at have styringen over en sund og aktiv livstil.

/De varmeste anbefalinger fra Freja og familie

27.07.21

Kæmpe anbefaling herfra!

Jeg startede hos Pia i et coach forløb, fordi jeg havde løbet panden mod muren. Jeg var negativ, usund, trøstespiste og fokuserede voldsomt på min alt for høje vægt. Jeg har prøvet adskillige forløb og slankekure tidligere, så på en måde var mine forventninger ikke så høje, men jeg håbede at hun måske havde en anden tilgang til min situation og mit ønskede vægttab. Det havde hun! Helt fra starten handlede det om, hvad der passede ind i MIN hverdag, hvordan JEG havde det og hvordan jeg havde brug for at vi arbejdede. Ingen kringlede kostplaner eller stramme træningsprogrammer, som ville presse mig unødigt. Vi havde nogle rigtig gode snakke, hvor Pia virkelig kom ind under huden på mig, og vi fik bearbejdet nogle af de ting som gjorde vægttab og livsstilsændring svært for mig – og vi fik indarbejdet nogle gode vaner som ligeså stille erstattede de gamle. Fokus på vægten blev fjernet – i stedet satte vi fokus på mit ve og vel, og vi tog et skridt ad gangen, så ikke det blev en fiasko. Forløbet gav mig ikke et kæmpe vægttab, men gav mig en accept i at tingene tager tid, og en kæmpe hjælp i at blive mere positiv og tro på mig selv. Med alle de redskaber og ændringer i mit liv, skal vægttabet nok ende med at følge med, men det er ikke det vigtigste fokus længere. Pia er sindssygt dygtig, hun har en anderledes tilgang end mange andre, og så er hun menneskelig – jeg har fået rigtig meget ud af forløbet, og jeg er for første gang i mit voksenliv et sted hvor jeg kan acceptere tingenes tilstand, men samtidig handle på dem med de redskaber jeg har fået. Redskaber, som er tilpasset mig, og ikke bare trukket ud af en teoribog. De største anbefalinger herfra!

/Cecilie Schram

06.04.21

Det Pia tilbyder er unikt

Jeg har og er stadigvæk i samarbejde med Pia Crone hvor det langsigtede mål er at smide nogle kilo.

Samarbejdet som Kostvejleder Pia Crone tilbyder er til min store og positive overraskelse ikke at opfinde den dybe tallerken hvilket jeg har forsøgt mig på før uden hel ved brug sf de værste fitness råd og kortsigtede løsninger med at tælle kalorier spise diæter mm.

Pia har derimod givet mig vejledning ved at give mig enkelte redskaber, værktøjer, tanker og ændringer som jeg har kunne tage med mig resten af livet.

Disse tanker, vejledninger og ændringer er ikke noget som har kostet mig dyre domme på diet kost eller supplerende erstatnings produkter.

Vi skal alle sammen spise også jeg, men jeg har ikke behov for at spise så meget som jeg gjorde. Disse ændringer har givet mig meget mere overskud og energi samt lysten til at være proaktiv i forhold til mig selv hvilket har stået stand-by i længere tid.

Det Pia tilbyder er unikt, personligt og har været en kæmpe håndsrækning til mig på rigtig mange punkter Det er ændringer som har gjort at mit syn på mig selv har ændret sig og gjort at jeg hviler mere i den jeg er.

Jeg kan varmt anbefale Pia Crone.

/Jeppe Vorgaard