Personlig træning

Udover kostvejledning tilbyder jeg også personlig træning. Her lægger jeg ligeledes stor vægt på det individuelle, og træningen tager altid udgangspunkt i dine ønsker, behov samt begrænsninger. Om du vil følge det samme, til dig, skræddersyet træningsprogram, eller om du vil overraskes med en ny træning hver gang, er helt op til dig. Det er noget vi sammen planlægger hen ad vejen. Jeg vil motivere dig og være din sparringspartner gennem hele forløbet. Min baggrund for personlig træning stammer også fra min PB i ernæring og sundhed, hvor jeg er undervist i anatomi, fysiologi, bevægelseslære samt praktisk i fysisk aktivitet. Derudover er jeg også uddannet fitnessinstruktør og crossgym-instruktør, og har masser af praktisk erfaring gennem min egen virksomhed og fra tidligere holdundervisning.

Jeg tilbyder også kostvejledning, hvilket med stor fordel kan kombineres i et forløb. Se her hvordan et forløb kan være kombineret hos mig. Jeg tilbyder også forløb for par samt hele familier. Hvert et forløb er personligt, og tager udgangspunkt i dine/jeres behov, uanset om målet er vægttab, forbedret sundhed eller blot et mere nuanceret syn på din og evt. din families kost- og motionsvaner.

Personlig træning

Alle forløb inkluderer:

  • Opstartssamtale hvor der forventningsafstemmes, målsætninger gennemgås, og et forløb planlægges i fællesskab
  • Kropsanalyse på professionel vægt samt kropsmål, alle de gange du ønsker det, så længe det er i forbindelse med en kost- eller træningssession
  • Billeder ved opstart og slut – hvis dette ønskes
  • Fri mailkorrespondance under hele forløbet
  • Masser af motivation og god energi fra min side

Yderligere info

Har du lyst til at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde dig, kan du udfylde en kontaktformular her, eller du kan booke en uforpligtende samtale her. Den kan afholdes ved fysisk fremmøde, videomøde eller pr. telefon. Skriv gerne i kommentarfeltet hvad du ønsker.

Selve træningen kan både foregå ved fysisk fremmøde i CrossBox, hos dig eller et aftalt sted udedørs.

Vil du gerne læse mere om, hvilke ydelser jeg tilbyder, kan du læse om priser og beskrivelser her.

Hos CrossBox tilbyder vi også holdtræning. Du kan læse mere på hjemmesiden CrossBox, hvis det har interesse.